Fuld returret

14 dages fortrydelsesret

Sikker betaling

Køb med sikkerhed

Fri fragt

v/ min. kr. 750 pr. ordre

Stor fysisk butik

Motorvej E45 - Afkørsel 33 Haverslev

Adventskrans med papir blomster af crepe papir

Lav en adventskrans af gran og blomster lavet af crepe papir og bundet omkring en metalring, der er hængt op med guld snor. Sæt lysholdere fast på adventskransen til sidst.

 

1

Print og klip skabelon arket, der findes som PDF fil nederst på denne side. Lav grantoppe ved at klippe et stykke crepe papir 20x5 cm. Se strækkeretning på skabelonen.

2

Stræk stykket helt ud, som det er vist på billedet.

3

Fold stykket sammen 2 gange på langs, så der er 4 lag og klip nu frynser langs den ene langside igennem alle 4 lag. Klip frynserne, så der ca. er 3 mm mellem og 5 cm til bunden.

4

Rul stykket fast sammen. Rul stykket imellem hænderne som på billedet for at gøre fryserne tyndere.

5

Fold stykket ud igen og lim enden af stykket med frynser fast på en blomsterstængel. Rul rundt om toppen af stænglen et par gange.

6

Fortsæt med at rulle stykket rundt om blomsterstænglen, men før stykket skråt ned ad stænglen. Sæt jævnligt lim på. Brug enten limpistol eller multi glue.

7

Lav mellem 15 og 20 stykker fyr- og grantoppe som på billedet alt efter, hvor tyk kransen skal være.

8

Brug skabelonen og klip alle delene ud til en blomst. Husk at klippe efter strækretningen på skabelonerne. Lav i alt 12 store og små blomster til adventskransen. I trin 9 til trin 18 er der taget udgangspunkt i en blomst, hvor der er brugt 6 store blomsterblade, der er sat rundt om et guld bær sammen med et stykke støvdrager. Der er også et stykke til støvdrager og et stykke grønt i målene 1 cm bred og 20 cm langt til at beklæde stilken med.

 

 

 

 

9

Stræk stykket ud til støvdragerne som i trin 2. Klip frynser langs den ene langside som i trin 3. Rul det sammen og rul det mellem håndfladerne, som blev beskrevet i trin 4. Dyp enderne ned i en klat multi glue og over i en bøtte glitter. Lad det tørre i ca. 10 minutter.

10

Lav og form blomsterbladene. Rund hvert blomsterblad med et falseben ved at trække bladet imellem falseben og tommelfinger. Samme teknik som at krølle gavebånd med en saks.

11

Form blomsterbladet ved at strække på midten af blomsten, så den runder og gentag på resten af bladene.

12

Vrid kanten af blomsterbladet frem og tilbage langs hele kanten, som det er vist på billedet, for at bølge bladet. Gentag det på alle 6 blade.

13

Giv blomster glimmerkant ved at dryppe kanten af bladet med lim og dyppe det ned i en bøtte med glimmer. Gentag det ved alle 6 blomsterblade og lad det tørre.

14

Lim støvdrageren fast rundt om stilken, der sidder fast på det kunstige guldbær.

15

Lim det første blad fast på støvdrageren med limpistol eller multi glue.

16

Fordel og lim yderligere 2 blade fast rundt om støvdrageren. Lim de sidste 3 blomsterblade fast forskudt imellem de første 3 blomsterblade.

17

Beklæd stænglen med blomstertape eller det udklippede crepepapir. Stræk det lange stykke og lim enden af stykket fast, hvor blomsterbladene er limet på støvdrageren, så de dækkes. Sno stykket skråt rundt om stilken og lim undervejs.

18

Hvis der ikke ønskes et bær i midten, start da blomsten ved at lime støvdrageren direkte rundt om en blomsterstængel.

19

Mix og match med eller uden bær, store eller små blade og med eller uden glimmer, som du ønsker.

20

På en metalring bindes 4 ophængssnore fast, der hver måler ca. 80 cm.

21

Bind de fire snore sammen, så ringen får ligevægt.

22

Sno en blomst omkring meltalringen tæt på den ene ophængssnor.

23

Fordel og fastgør blomsterne langs metalringen. Start fx ved at sætte en blomst ved hver snor og yderligere 2 blomster mellem hver blomst.

24

Fastgør de fyr- og grantoppe, som skal give fylde i bunden.

25

Fordel og fastgør de resterende fyr- og grantoppe rundt om ringen, så de dækker stænglerne.

26

Montér 4 lysholdere på metalringen imellem snorene.

 

 

 

 

Vælg produkter til idéen: