Fuld returret

14 dages fortrydelsesret

Fri fragt

v/ min. kr. 750 pr. ordre

Stor fysisk butik

Motorvej E45 - Afkørsel 33

+400 Anmeldelser

Se dem her

Alkohol Ink - Værktøj og materialer

Alkohol Ink

Alkohol Ink er et fedt mixed media produkt at lege med, hvis du gerne vil lave skønne baggrunde og lege med sjove teknikker. Alkohol Ink er en hurtigtørrende, transparent Dye Ink.

Der findes forskelligt værktøj, der kan gøre rejsen både sjovere og nemmere. Det kan du blive klogere på herunder:

Alkohol Ink

Det primære produkt, du skal bruge, når du vil i gang med at lege. Vi anbefaler Alkohol Ink fra Ranger, men du kan f.eks. også bruge dine Copic Refills til at lave lignende effekter.

Alkohol Ink fra Ranger findes i forskellige finish:

- Almindelig (en farve)

- Pearl (med perlemorslook)

- Mixative (metallisk finish, der blender mere ind i farverne end Alloy)

- Alloy (metallisk med en finish, hvor du får små "flager" af metal)

Yupo Papir

Yupo papir er super godt at arbejde på, når du laver noget med flydende Alkohol Ink. Det er et syntetisk papir med en overflade, der føles som plastik. Det tager længere tid for Alkohol Ink at suge ned i papiret, og derfor har du tid til at arbejde med produkterne og lave effekter.

 

 

 

 

Blending Solution

Væske der bruges til at blende Alkohol Ink sammen. Har en lysnende effekt, så farverne lysner også en smule, når du bruger Blending Solution.

Kan også bruges til at "fjerne" Alkohol Ink, hvis du har fået det på steder (f.eks. Yupo papir eller fingrene), hvor du ikke ønsker farven. 

 

Lift-Ink sværte

Klar sværte, der er designet til at fjerne Alkohol Ink.

Når du har lavet din baggrund med Alkohol Ink kan du stemple med denne sværte, og derefter duppe med en køkkenrulle ovenpå. Sværten fjerner Alkohol Inken, der hvor du har stemplet, og motivet vil kunne ses.

Den farve der sidder tilbage på dit stempel kan du bruge til at stemple på almindeligt karton. 

Der findes reinker.

Air Blower / Blæseværktøj

Værktøj der kan bruges til at "puste" på Alkohol Inken og dermed flytte den rundt på dit Yupo papir. 

Du har måske set nogen bruge sugerør. Dette kan IKKE anbefales, da du med sugerør ikke kan undgå at indånde Alkohol dampene koncenteret, og dette er ikke sundt. 

Filtpuder

Filtpuder kan bruges til at lave forskellige effekter på din baggrund med Alkohol Ink. Kom enten lidt ink direkte på filtpuden og dup det på din baggrund, eller brug en ren filtpude direkte på din farvede baggrund og lad magien ske.