Fuld returret

14 dages fortrydelsesret

Sikker betaling

Køb med sikkerhed

Fri fragt

v/ min. kr. 750 pr. ordre

Stor fysisk butik

Motorvej E45 - Afkørsel 33

Forlæng die cuts

Oprettet d. under Kort og Scrap, Tips

Forlæng die cuts

Kender du det med, at du mangler en label eller tag i den helt rigtige størrelse?

Kort og Scrap tags og labels, bruges oftest til at skrive en kort besked på, som Tillykke, Tak, eller Indbydelse. Nogle tags er også kaldet manillamærker, og de bliver ofte brugt som til og fra kort, eller som prismærker til dine kreative ting til salg.

 

Tags og labels kan enten limes på dine kort, eller bindes på med snor, silkebånd eller ståltråd, ved at lave et lille hul med en punch, mulighederne er mange.

Få inspiration til tags og labels

Vil du gerne se hvordan andre bruger tags og labels på kort og scrap projekter, så kik ind i vores kreative facebook gruppe:

kreativ klub på facebookBliv medlem, det er gratis

Her finder du hver dag både videoer, live begivenheder og helt almindelig hverdags hygge, hvor du også kan dele dine ideer med andre.

Guide i tags

Skal det gå hurtigt, så kan du bruge den lille Sizzix Sidekick maskine, da den er handy og nem at finde frem på bordet, men teknikken kan selvfølgelig bruges med alle stansemaskiner.

sidekick stansemaskine tips

Find den die, du gerne vil forlænge. Det er nemmest med dies, der enten har lige sider eller et kontinuerligt mønster, det kan selvfølgelig også lade sig gøre med ujævne mønstre, men så er det med at holde tungen lige i munden.

 

 

Step 1 
Læg din die på dit karton og sæt den fast med et stykke tape.

forlæng die cut labels

 

Step 2 
Placer die og karton mellem dine skæreplader. Det er vigtigt, du IKKE skærer hele dien ud, så lad den ene ende hænge udenfor dine skæreplader, så de ikke kommer i pres i maskinen.

forlæng diecuts

 

Step 3 
Når pladens kant er midt i maskinen, drejer du håndtaget tilbage, så den ikke kommer hele vejen igennem.

lav dine scrap tags længere

Step 4 
Når den er skåret igennem, vil du få et halvskåret diecut. Fjern tape og die.

skær en halv diecut

Step 5 
Placer nu dien længere nede på karton i flugt med dit diecut. Mange dies vil du opleve “falder i hak”, så du er sikker på, det bliver skåret lige.

roter din die så du forlænger din udskæring

 

Step 6
Placer den del du allerede har skåret udenfor pladernes kant.

længere tags med korte dies

Step 7
Denne gang skal du undgå at skære i enden, du tidligere skar igennem.

tips til sizzix

Step 8
Du har nu forlænget din die og den er klar til brug på dit projekt.

scrap tips til længere labels og tags

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar