Kreative ideer med papirrester
Har du et par grillspyd, perler, kartonrester, en punch eller andre sjove ting, kan du få masser af hyggelige timer til at gå med krea hygge.
Se her de små søde blomster vi har lavet med en bunke rester af papir, lidt glimmerlim og perler.

Blomsterne her, er en super nem måde at lave bordpynt til konfirmationer, pigefødselsdag, eller bare fordi du har lyst.
Afhængig af farverne på dine rester, kan du selv lave blomster, der passer til præcis din borddækning eller tema.
Der findes mange forskellige størrelser og former af Easy Punch, se et udvalg her.
Guide i nemme papirblomster
1. Sno blomstertape omkring et grillspyd. Du kan eventuelt dele lange grilspyd i 2, de behøver ikke være lige lange, på den måde kan du nemmere arrangere dem i vasen til sidst.

2. Brug din punch til at trykke mange forskellige blomsterhoveder ud.
3. Lim 2 blomsterhoveder sammen, gerne lidt forskudt, og buk nogle af bladene enten forud eller bagud, så der kommer liv i din blomst.

4. Kom en klat glimmerlim i midten af blomsterne.

5. Pynt med perler inden limen er helt tør.
6. Find små flasker eller vaser til dine blomster og arranger dem som du bedst kan lide, så er der nemt pyntet op.

Du kan sagtens kombinere flere farver karton i samme blomst, hvis du har ensfarvet karton, kan det giver flotte effekter.

Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.