Stansemaskiner & tilbehør

Her finder du vores stansemaskiner (også kaldt prægemaskine, embossing maskine, die-cutting maskine, die-cutter - kært barn har mange navne!).

Du kan vælge blandt en stor variation af stansemaskiner fra mange mærker - og du kan finde både store og små stansemaskiner, manuelle og elektriske stansemaskiner samt masser af tilbehør til stansemaskiner.

Stansemaskiner bruges til f.eks. udstansning af papir og karton eller andet med dies samt embossing/prægning af papir og karton eller andet med dies og embossing foldere.

1-36 of 44
1-36 of 44

Hvad er en stansemaskine og prægemaskine?

En stansemaskine bliver også kaldt en prægemaskine, embossing maskine, die-cut maskine og die-cutter. Det er en maskine, der enten via elektrisk eller manuel kraft lægger pres på redskaber og materialer, som rulles gennem maskinen. Derved kan man udstanse eller præge materialer som f.eks. karton og papir i alverdens mønstre, former og motiver.

Udstansning / die-cutting

Med en stansemaskine kan du f.eks. udskære motiver og former i karton og papir vha. dies (metal former med skæreblade). En sådan udskæring kaldes en udstansning. Da man bruger skabeloner (dies) sikrer man et professionelt og ensformigt resultat, og du kan finde tusindvis af motiver, former, stilarter m.v. i dies.

Alle stansemaskiner kan skære i papir og karton, men mange kan også skære f.eks. filt, foam, tynde tekstiler og vinyl. Nogle kan endda skære kork, læder og gummi. Sørg for at tjekke, om både stansemaskinen og dine dies kan skære i de pågældende materialer, og om der eventuelt skal bruges ekstra tilbehør.

Prægning / Embossing

Man kan også danne aftryk i form af fordybninger og forhøjninger i karton og papir vha. f.eks. en embossing folder (et redskab af plast, der kan foldes om papir/karton, og som indeholder f.eks. et mønster, der skal dannes aftryk af). Denne proces kaldes prægning eller embossing. Også embossing foldere findes i et utal af variatoner, så du kan præge dit materiale med massevis af forskellige mønstre m.m.

Hvordan bruger man en stansemaskine og prægemaskine?

For at præge eller udstanse med en stansemaskine, skal du blot lægge dit materiale (f.eks. karton eller papir) enten i en embossing folder eller sammen med en die. Herefter kører du materialet gennem maskinen - typisk sammen med plader, der passer til den specifikke stansemaskine. Som oftest medfølger plader og evt. andet tilbehør (dog ikke dies og embossing foldere), du skal bruge, når du køber stansemaskinen. Processen kan dog variere alt efter die, embossing folder, materiale og stansemaskine, så du bør altid følge vejledningen, der passer til den specfikke stansemaskine og den specifikke die eller embossing folder, du benytter.

Alternativ til at præge med stansemaskine

Det er muligt at præge/embosse på andre måder end med en stansemaskine. F.eks. kan du præge stort set enhver varmeresistent overflade ved hjælp af embossing pulver og en varmepistol. Med denne metode laver du forhøjninger på fladen med embossing pulveret, som du varmer op og gør solidt med varmepistolen. Du kan lave dine egne mønstre og motiver med embossing pulveret eller f.eks. bruge stencils, stempelmotiver og lignende til at give embossing pulveret den ønskede form.