Fuld returret

14 dages fortrydelsesret

Sikker betaling

Køb med sikkerhed

Fri fragt

v/ min. kr. 750 pr. ordre

Stor fysisk butik

Motorvej E45 - Afkørsel 33

Guides til dig som lige er startet med scrapping

Sådan kommer du i gang med at lave dine egne kort

At komme i gang med kort og scrap som nybegynder er en spændende rejse ind i kreativitet og personlig udtryksform. Her er en simpel guide til at starte din hobby med de grundlæggende materialer og trin for at lave dit første kort.

Når du skal lave hjemmelavde kort for første gang, så start simpelt, hold dit første projekt enkelt. Med tiden kan du eksperimentere med mere komplekse teknikker og materialer.

Materialer til at komme i gang

kortbase til hjemmelevade indbydelser

Kortbaser og designpapir.

En kortbase er selve bunden af dit kort, og er oftest et rent hvidt A6 karton.

Designpapir til dekoration findes i tusindvis af farver og mønstre.

Se Gavlhusets eget mønster karton.

 

 

 

 

 

 

 

 

Die cut maskine og dies

For at tilføje professionelle udskæringer og designs.

Maskinerne findes i flere størrelser.

Dies skæreskabeloner er et meget bredt emne og uddybes længere nede på siden her.

watercoler tusser

Lim

Dobbeltsidet tape eller hobbylim, der ikke bølger papiret.

En af de mest populære er Karen Marie Lim som er stærk og transparent lim som tørrer hurtigt.

simpelt værktøj til foldede kanter

Foldingværktøj

En bonefolder hjælper med at lave skarpe folder, når din kortbase skal foldes og have en pæn kant. 

stempel guide

Stempler og sværte

Til at tilføje tekst og design.

Som start er en helt sort sværte den mest brugte, men de findes i mange hundrede farver når du er klar til at lave kort i en mere avanceret facon.

Vælg nogle stempler som du har brug for lige nu, som for eksempel tekster med "Tillykke" eller "Indbydelse."

enamel dots

Embellishments

Små dekorationer som for eksempel bånd, dots, eller rhinsten for at tilføje tekstur og interesse.

Disse er også kaldet kortpynt eller toppers. Udvalget her er enormt, men mange starter med at bruge halvperler, som igen findes i et utal af former og farver.

Se mere kortpynt her

papir skærer værktøj

Skæreværktøj

En god papirskærer eller præcis saks for rene snit. 

Når du laver dine egne kortbaser, kan du få meget hjælp med et værktøj som også kan lave foldelinjer, og holde dit karton fast imens du nemt skærer.

Værktøjet har linialer i begge retninger.

Her finder du ALLE værktøjer til kort og scrap.

embossing fra vaessen

Embossing pen

Ikke helt nødvendigt for at komme igang, men den giver flotte resultater, til især blomster og hjælper med at skabe dybde på dit design.

 

Step by Step guide til at lave et simpelt kort

farvetema til nemt kort

1. Vælg dit kort og farvetema

Vælg en farve til din kortbase, der passer til anledningen, eller en basis hvid.

Vælg et eller flere stykker designpapir, der komplementerer din kortbase eller tema.

fold kortbase

2. Skær og fold kortbasen

Skær din kortbase til den ønskede størrelse. En typisk kortstørrelse er 10,5 cm x 14,8 cm (A6), hvilket betyder, du skærer et A4-ark på midten og folder det.

Brug en bonefolder til at skabe en skarp fold.

Kortbaser kan også købes færdiglavede.

designpapir til nemt kort

3. Tilføj designpapir

Skær dit designpapir lidt mindre end din kortbase, så der er en fin kant af kortbasen synlig, typisk 3-5 mm.

Vil du gerne have en fin kant med prægning, kan du benytte en die og skæremaskine.

diecut konfirmation

4. Diecuts

Vælg en die som passer til dit tema, her har vi valgt en silhouette af en dreng.

Dies findes i mange forskellige former og mange består også af flere dele, som skal skæret ud i forskellige farver.

lav dit eget konfirmations kort

5. Dekoration og tekst

Brug stempler til at tilføje en hilsen eller anden tekst. Øv eventuelt først på et stykke scrap papir, du kan også stemple teksten på et lille stykke papir.

Udskæringen og designpapir limes herefter på kortet.

lav kort

6. Personlige Touches

Kortpynt i form af glimmer, enamel prikker, halvperler eller noget helt andet, giver dit kort det sidste finish.

Finpudsning

Gennemgå dit kort for eventuelle løse ender eller steder, der mangler lim. Tilføj eventuelle sidste detaljer, du ønsker.

Inspirerende simple kort

Gavlhusets designteam, har været igang med at lave disse flotte og nemme kort

Helt enkelt med stempler

Enkelt nemt begynder kort

Her ser du et fint kort, helt uden brug af skæremaskine, hvor der er brugt et mandala stempel til at lave et fint møster i flere rosa nuancer, sammensat med et lille bånd. Et enkelt hjemmelavet kort som dette, kan bruges både til næsten hvad som helst, om det er indbydelser eller lykkeønskninger.

Store bogstaver

eksempel med sværte

Kortet her er faktisk ret simpelt.

På en almindelig A6 kortbase, er der påsat 1 lag med velourpapir, 1 lag med mønsterkarton og 3 store bogstaver udskåret med skyggedie i glimmer karton, og igen med den inderste die i velourpapir. Meget enkelt lavet, men flot resultat.

Lidt firkantet

Lav selv flotte kort

Du kommer langt med kanter og noget fedt papir. Her ser du et kort, som er opbygget af ramme udskæringer, i papir af den samme tone, hvorefter, der er tilføjet en die udskæring af en gren og et sidste finish med halvperler.

Konfirmation

indbydelser til konfirmation

Konfirmanden fra vores eksempel tidligere, har fået selskab af en menu i samme stil og tilhørende bordkort. Skal du have et helt gennemført tema, kan du også bruge mønster kartonet som en dækkeserviet. Alle Gavlhusets mønster karton er 30x30 cm

Gode tips

kortbase til hjemmelevade indbydelser

En enklere start med kortbaser

Kortbaser kan købes færdige, og du kan få dem i standardmål A6 og slimline, både som foldet kort og enkeltsidet. Færdige kortbaser fås i flere farver. Så er de klar til at pynte.

inspiration til dit eget kortLad Dig Inspirere

Søg online for inspiration og tutorials.

Se Gavlhusets YouTube Kanal

eller bliv medlem af vores Krea Klub på facebook og sammen med 5000 andre scrappere.

 

prøv kort og scrap

Prøv Dig Frem

Vær ikke bange for at eksperimentere. Hver fejl er en læring, der fører til forbedring.

godt papir til tush

Brug Kvalitetspapir

Gavlhusets eget design karton er trykt på 240g offwhite mat karton. Papiret er ubestrøget og trykt med vandbaseret og syrefri blæk. Farverne "knækker" ikke når du bukker papiret.

Det samme papir fås til kortbaser så hele dit design kan matche.

Papir til kortbaser finder du her.

 

Mere om dies

en die er en skæreskabelon

Som nævnt tidligere er en die en skæreskabelon, som er lavet i metal.

Skæreskabelonen placeres med skæresiden nedaf ovenpå et stykke karton og køres igennem skæremsakinen, så har du nemt en flot udskåret facon, dette er også kaldet en diecut.

På en die kan der være prægelinjer som ikke skærer igennem kartonet, men blot efterlader et mønstret tryk, som er kaldet en debossing.

De små huller du ofte ser i kanterne på en die bruges til at "prikke" din diecut ud af skabelonen med, hvis den skulle sidde lidt fast.

gavlhusets design

Dies findes i tusindvis af forskellige former og størrelser.

Nogle dies kan også skære former til foldning af for eksempel æsker eller andre 3d former.

Gavlhuset laver selv dies, som udgives ca. 10 gange om året. Dette sker via vores kort & scrap facebook side, som du kan finde linket til nederst på siden her.

Se alle vores dies her

gem dine rester

TIP: gem dine diecut rester

Når du udskærer en diecut, efterlader du en "negativ", altså et hul i dit karton.

Gem dette stykke karton til et andet kort, hvor du enten kan bruge den som den er, eller som en "stencil" du kan farve igennem for fede effekter med for eksempel embosing pulver eller sværte.

Din negativ kan også bruges til at placere en die mere præsist på et karton. flyt negativen rundt på designpapirtet indtil du er tilfreds, placer derefter din die i hullet og sæt den fast med et lille stykke tape, så er du helt i kontrol over udskæringen.