Alcohol markers
Alcohol markers er alkoholbaserede tusser.
De bruges til tegning, farvelægning, illustration og kreative projekter. Blækket er baseret på alkohol i stedet for vand. Det gør farverne mere intense, og de tørrer hurtigt.
Farverne kan blandes direkte på papiret. En af de store forskelle fra almindelige tusser er, at alcohol markers kan lægges i flere lag uden at papiret bliver ujævnt. Farverne flyder sammen. Det gør dem populære til illustration, manga, designskitser og farvelægning. De fleste alcohol markers har to spidser. Den ene er en bred mejselspids. Den er god til større flader. Den anden er en fin spids eller en penselspids. Den bruges til detaljer, konturer og små områder.
På kort og invitationer bruges alcohol markers til håndtegnede motiver, farvede baggrunde eller tekst, ofte i forbindelse med stemplede motiver. De giver klare farver uden striber.
Forskellen på alcohol markers, akvarel tusser og almindelige tusser
Den største forskel ligger i blækket og i den måde farven arbejder på papiret. Alcohol markers indeholder alkoholbaseret farve. Blækket trænger ned i papiret og fordeler sig jævnt i fibrene. Det giver glatte farveflader og gør det muligt at blande farver direkte i hinanden.
Akvarel tusser er vandbaserede. De kan aktiveres igen med vand efter de er lagt på papiret. Man kan derfor bruge en pensel til at trække farven ud og skabe bløde overgange.
Almindelige tusser er også vandbaserede, men de er ikke lavet til at blive arbejdet videre med.
Alcohol tusser gør det muligt at arbejde lag for lag og opbygge skygger. Akvarel tusser giver mere flydende farver, hvor vandet bestemmer hvordan farven spreder sig.
