
Handyman / altmuligmand søges til kreativ butik (fleksible timer)
Vi søger en praktisk og selvstændig handyman til vores butik Gavlhuset – et kreativt og levende miljø med både kurser, butik med webshop og besøgende kunder.
Om Gavlhuset:
Gavlhuset er et kreativt samlingssted. Her er der liv, mennesker og projekter i gang – og ikke altid helt stille 😊 Det er en arbejdsplads med højt til loftet, masser af idéer og plads til skæve løsninger.
Vi ligger lige ved motorvejen - afkørsel 33.
Om jobbet:
Timeantallet varierer – nogle uger er der ingen timer, andre uger kan der være mange timer, alt efter husets behov. Arbejdet er derfor perfekt til dig, der ønsker fleksibilitet.
Opgaverne kan bl.a. være:
- Små bygge- og vedligeholdelsesopgaver (vægge, toilet m.m.)
- Havearbejde og oprydning
- Kørsel til losseplads
- Forefaldende arbejde
- Projektopgaver ved ombygning/tilbygning
Vi forestiller os, at du:
- Har et positivt humør og trives blandt mennesker
- Kan arbejde i et kreativt og til tider travlt miljø
- Kan arbejde, mens der er kunder i butikken
- Er fingersnild og kan lidt af det hele
- Ikke nødvendigvis laver alting perfekt – men får tingene gjort
- Kan se muligheder og finde kreative løsninger (gerne de økonomisk fornuftige)
- Kan vurdere, hvad der kan betale sig at lave
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Selv kan spotte opgaver og finde løsninger
Vi tilbyder:
- Frihed under ansvar
- Varierende opgaver i et kreativt miljø
- Afregning på timebasis alt efter opgave og kvalifikationer
Hvem kan søge?
Det kan være dig, der er:
- Uddannet håndværker
- Selvlært og praktisk anlagt
- Efterlønner eller pensionist
- Trives med skiftende arbejdstider
Vi er åbne og ser muligheder – det vigtigste er, hvad du kan byde ind med.
Det er også muligt, at opgaverne deles mellem flere personer.
👉 Send en mail og fortæl lidt om dig selv og hvad du kan tilbyde – og hvordan du kunne passe ind.
Mailen sendes til: lene@gavlhuset.dk
Vi glæder os til at høre fra dig
