Hvad er stencils og hvordan bruger du dem
Stencils er skabeloner lavet af tyndt plastik, med udskårne mønstre og designs. De bruges til at skabe gentagne mønstre eller billeder ved at påføre sværte, paste, sprays eller andre mixed medier gennem de udskårne områder. Stencils er meget populære inden for kort og scrap på grund af deres alsidighed og brugervenlighed.
Når du bruger stencils til kort og scrap, kan du nemt tilføje dekorative elementer, baggrunde, og teksturer til dine projekter.
En af fordelene ved stencils er, at de kan bruges igen og igen, hvilket gør dem til et økonomisk valg for kreative projekter. Desuden kan du kombinere forskellige stencils til at skabe unikke design og lag på lag effekter. Du kan også eksperimentere med forskellige teknikker - f.eks. at embosse, glitre eller stemple gennem for at give dine kort en ekstra dimension.
Se alle stencils her
3 hurtige teknikker med stencils og en lang
Blending med sværte
Brug forskellige farver af blæk og en blending tool (fx en svamp eller blending brush) til at påføre farver gennem stencilen. Ved at blende farverne gradvist kan du skabe smukke effekter og overgange.
Stencils med paste
Påfør paste gennem stencilen med en paletkniv for at skabe hævede, teksturerede mønstre. Du kan også bruge embossing blæk og pulver. Når du har påført embossing blæk gennem stencilen, drysser du embossing pulver over, fjerner overskydende pulver, og varmer det op med en heat gun for at få en hævet, skinnende effekt
Embossing med stansemaskine
Bruger du din stencil i en stansemaskine med embossing pladen, kan du skabe lette og elegante baggrunde, for ekstra effekt, kan bagefter sværte let over det embossede område.
UDVIDET teknik 1 time med Mette
Her ser du en video hvor Mette gennemgår og afprøver mange forskellige teknikker med Stencils.
Mette bruger sværte, paste, spray og meget mere.
Effekter fra stencils
Flere forskellige skabeloner
Lav spændende effekter ved at brug forskellige stencils med sværter i samme farveskala.
Denne teknik er meget brugt hos dem som elsker stilen Grunge.
Tegn langs kanten
Brug en akvarel blyant og træk eventuelt farve ud efter du har tegnet langs kanten, eller brug en fineline tush for mere præcise og skarpe linjer.
Stempel og stencil
At bruge et clearstamp sammen med en stencil kan skabe unikke og detaljerede designs. Dette giver præcise og skarpe linjer, der fremhæver stencilens design. Kombiner forskellige stempler og stencils for kreative effekter.
Spray
Brug af spray ink gennem en stencil er en fantastisk måde at skabe livlige og dynamiske baggrunde på. Placer stencilen sikkert på dit papir, og spray let med ink for at opnå præcise og interessante mønstre. Eksperimentér med farvekombinationer og lag for at tilføje dybde og unikke effekter til dit kort.
Embossing pulver
Brug en embossing sværte med en stencil for at skabe flotte mønstre, hvor du kan tilføje en eller flere forskellige farver embossing pulver til dit design.
Flyt stencil
Brug din stencil flere gange på samme kort og skab effekten af lag, samtidig kan du skifte farve, så du får ekstra kontrast eller et spil af farve indenfor samme skala.
Paste
Hvis du gerne vil have en embosset med stadig rå overflade på dit kort, kan du bruge paste. Hvis du lader din paste tørre, kan du igen benytte din stencil til at lave en blendet farve med en sværte.
Voks
Hvid du har brugt en let paste med din stencil, kan du efterfølgende farve dem med voks, som giver en helt unik stil og lækker dybde på dit kort.
Inspirerende kort med Stencils
Gavlhusets designteam, har kreeret disse flotte eksempler med brug af stencils
Pia Engberg
Simple og søde tags lavet med en stjerne stencil og en lys sværte som er blendet ud
Janni Thorsted
Janni har her kreeret et smukt kort med en stencil, hvor der er brugt hele 5 forskellige farver med samme stencil
Risola Designs
Rikke har her brugt en stencil at at lave embossing, ved at bruge paste som bagefter er farvet med sværte.
Berit Rosenfeldt
Her har Berit været igang med en bronce embossing pulver gennem en stencil.
Gode tips
Rengør hurtigt
Rens stencilen grundigt efter hver brug for at forhindre farver i at blande sig og for at forlænge stencilens levetid. Brug sæbevand elleren babywipe.
Fastgørelse af stencilen
Brug malertape for at holde stencilen på plads, mens du arbejder. Dette forhindrer, at den bevæger sig og sikrer skarpe og præcise linjer.
Når du bruger sværte med blending tool
Dup forsigtigt med værktøjet i stedet for at stryge, for at undgå, at farve løber under stencilen, og for at opnå jævne og skarpe kanter.
Negativ mønster
Stencil teknik, hvor du farver de solide dele af din stencil med sværte og derefter trykker det ned på papiret, her får du så det negative mønster af din stencil.
Tilbehør til stencils
Når du arbejder med stencils, er der flere værktøjer, der kan forbedre dine resultater og kreativitet. Svampe og stenciling børster er ideelle til at påføre sværte eller blæk jævnt og præcist. Sprayflasker kan bruges til at sprøjte farve gennem stencilen, hvilket skaber fine og jævne lag. Paletknive er perfekte til at påføre teksturpasta gennem stenciler for en hævet, tredimensionel effekt. Malertape eller repositionerbar limspray holder stencilen sikkert på plads, så den ikke bevæger sig under arbejdet. Endelig er fine liner tuscher nyttige til at tegne langs stencilens kanter for præcise og skarpe linjer.
Når du skal bruge paste styrer du det nemt med spartelknive, vi har dem i både metal og plast.
Til at skabe gradueringer og store farvede områder med sværte.
Find mere end 400 forskellige sværter og blæk i alverdens farver