Borddækning
Når det kommer til at skabe den perfekte borddækning til en konfirmation, er der masser af muligheder for at lade din kreativitet skinne igennem. Tænk på det som at skabe et kunstværk, der ikke kun skal imponere gæsterne, men også bringe smil frem på deres ansigter. Her er nogle inspirerende idéer til at pifte dit konfirmationsbord op. Vælg et farvetema, der passer til konfirmandens personlighed. Mix og match farver, og lad servietter, tallerkener og dug matche.
Se alt i borddækning og festpynt her
Piget og romantisk borddækning
Er konfirmanden en pige med en romantisk sjæl, så er farverne oplagt i rosa, hvid og en lidt skarpere kontrastfarve, som her er i lavendel.
Lys og blomster er holdt i matchende farver, og 2 af LED lysene er malet med kalkmaling, som fås i rigtig mange smukke farver.
Bordkort og menu, er holdt i samme stil som indbydelsen og er nemt lavet med vores mønstret designpapir.
Papiret kan også bruges som bordskåner i stedet for bordløberen som ses her.
Bordækning til pigens konfirmation ses her i neutral boho stil, hvor kun blomsten danner kontrast. Vase og lysestage er holdt i klart glas.
Servietten er let bundet med en natur snor.
Igen matcher bordkort og menu, den enkle indbydelse som ses her. Indbydelsen er lavet som foldeud kort og der er brugt mønsterpapir fra Gavlhusets Design
Det lille LED fyrfadslys er malet med kalkmaing for at få sammenhæng med de grønne blomsterstilke.
Drenget borddækning - klasisk og stilren
Konfirmations borddækningen til drenge er ofte lavet mere i et specifik tema, hvor selve temaet bliver omdrejningspunkt, mere end farverne. De mest almindelige farver er dog blå og grøn.
Her ses en lille hvid hyasinth i en glasvase, malet med kalkmaling, for at matche resten af opdækningen. Den lille konfirmand er et klassisk lille stykke pynt, som bringer lidt kontrast til bordet.
Helt enkelt og klassisk borddækning, kan man ikke gå fejl af. Her er det holdt i sort og ren hvid, med et lille strejf af knækket hvid, i mønsterpapir med noder.
Servietten er bundet med en natursnor, for skabe kotrast til den sorte farve.
Menu, bordkort og indbydelse er holdt i samme stil, og mønsterpapir med noder er det samme som vises under tallerkenen.
Alternative dekorationer
Foruden blomster og lys i alverdens farver, kan du kombinere bordækningen med pynt som ingen anden har.
Naturinspiration
Brug naturlige elementer som alternativ bordpynt. Du kan dække bordet med en løber af små sten og grene. Dette skaber en rustik og naturlig atmosfære, der passer til udendørs eller boheme tema.
Skær små blade og blomster ud med en die og skæremaskine og drys dem over sten og grene.
Bøger og Litteratur
Hvis konfirmanden er en bogorm, kan du bruge bøger som en del af bordpynten. Stable gamle bøger i forskellige størrelser i midten af bordet som en slags litterær midtergang.
Du kan også bruge bogmærker med citater som individuelle bordkort.
Miniature Verden
Lav små terrarier som borddekorationer. Brug glasbeholdere eller krukker til at skabe miniature planter og landskaber. Dette er en unik måde at bringe naturen ind i din fest og skabe samtaleemner blandt gæsterne.
Vintage Fund
Find vintage eller antikke genstande som alternativ bordpynt. Det kan være alt fra gamle lommeure og porcelænsdukker til gamle kameraer og smykker. Arranger disse genstande kreativt på bordet for at skabe en nostalgisk og unik atmosfære.
Skal de matche tema farverne, kan du give det et hurtigt farveskifte med kalkmaling.
Se alt i borddækning og festpynt til konfirmation her
Lav dit eget kort
Med en skæremaskine, kan du lave dine egne invitation, menuer, bordkort og meget mere, her er inspiration til 4 forskellige sæt.
Gode tips
Når du pynter bordet, hvad enten det drejer sig om farver eller tilbehør, er det altid en god ide at bruge tallet 3. Altså 3 farver, 3 lys sammen, 3 små vaser, 3 pynteting på bordkort og menu og så videre.
Et bordkort behøver ikke være et hvidt kort med navn på, du kan eventuelt bruge en lille æske med tyggegummi, pastiller eller andet godt i, du kan have en lille miniature ting med navn på, eller måske en lille ramme med et billede eller tegning af konfirmanden, som gæsten kan få med hjem.
Lav et "slikbord" med en bred vifte af godterier og chokolade. Dine gæster vil elske at forkæle sig selv, og det skaber en sød atmosfære.
Tilføj personlige detaljer ved at inkludere billeder af konfirmanden som barn på bordet. Det vil skabe smil og minder, der kan deles.
Tema pynt
Gamer
Hest
Fodbold
Natur